Dansk / Svensk Yacht Import

Salg og formidling af både fra 25 fod og op med diesel.

  • Forside
  • Både til salg
    • Danmark / Sverige
    • Andre EU lande
  • Turforslag
    • The most beautiful waterway in Scandinavia and best beautiful scenery in Europe. Telemarks Canal Norway.
    • Turforslag Den Svenske Skærgård Vestsverige
    • Dalslands Kanal, Lennartfors
    • Dalslands Kanal Bengtsfors Sluse 19 &20
    • Säfle to Arvika, Vikingaleden
    • Dalsland Canal, Sweden
      • Dalslands Canal 2022 in a 56 feet big motorboat.
  • Service
    • Nyt design, renovering og ombygning
    • Bådudlejning
    • Boatcontroller
    • Presseomtale
  • Køb af båd
  • Sælg din båd

QueenShip 61 Admiralty Pilothouse

SOLGT

01
02
03
04
05
06
07
08
09
10
11
12
13
14 (1)
15
« ‹ of 4 › »
Model: QueenShip 61 Admiralty Pilothouse
Pris: Kr. 2.495.000 EURO: 334.450
Årgang: 1998
Beliggenhed: Skåne, Syd Sverige
Motor: 2x660 hk diesel.
Mål: L: 18,70 m B: 5,24 m D: 1,60 m.
Vægt: 36000 kg
Tankkapacitet: 5000 liter diesel. 1176 liter vand.
Sovepladser: 6 i 3 kahytter
Motortimer: 1529

Additional Features:

Queenship 61

Til vores kunder der har vist interesse for denne båd.
Vi har båden til salg for kurator da det er et konkursbo. Da vi mangler at få dokumentation for CE godkendelse samt betalt EU moms er sagen indtil videre sat i bero til EU kunder.
Uden CE godkendelse kan båden kun sælges samt benyttes lovligt uden for EU og til lande der ikke kræver CE godkendelse.
Det er strafbart at benytte eller sælge en båd som ikke er CE godkendt hvis den er kommet ind i EU efter 16 Juni 1998.
Hvis du er kunde uden for EU er du velkommen til at byde på båden

To our customers who have shown interest in this boat.
We have the boat for sale for the trustee as it is a bankruptcy estate. As we still have to obtain documentation for CE approval and paid EU VAT, the case has so far been put on hold for EU customers. Without CE approval, the boat can only be sold and used legally outside the EU and to countries that do not require CE approval. It is a criminal offense to use or sell a boat that is not CE approved if it has entered EU after 16 June 1998.
If you are a customer outside the EU you are welcome to bid on the boat.

NEDSAT PRIS: Kr. 2.495.000 EURO: 334.450 FØR Kr. 2.750.000 EURO: 368.600

En Fantastisk Yacht til en Fantastisk pris.
Bygget af Queenship i Canada som er kendt for deres høje kvalitet og stærke skrog. En ejers båd hvor den danske ejer ventede 2 år på at få den færdigbygget og leveret til Danmark. Den er bygget til europa med 220 volt installation. Båden er Dansk ejet.

MOTOR: MTU V8 (Mercedes) 2 x 660 hk diesel.

NAVIGATION: Avanceret Gps navigation over 3 stk. pc med 3 store skærme, disse er koblet sammen så de kan betjenes af 1 mus. Alle motorinformationer er ligeledes koblet op på pc skærm. Furuno 48 mils radar, Simrad AP24 autopilot, B&G Hydro wind, ekkolod samt fart instrument, Skanti 3000 Vhf radio.

ELEKTRISK UDSTYR: Landstrøm med Victron 80 amp. automatisk batterilader samt Victron 220 volt  9000w  stor inverter. Dette anlæg kan justeres således at det tager den landstrøm som man ønsker. Dette betyder at hvis der ikke er så meget 220 volt landstrøm tilgængeligt på broen, justerer man bare lade anlægget derefter. Yderligere er der monteret en Panda 4kw 220 volt generator som er koblet sammen med hele lade anlægget. Det betyder, at hvis anlægget føler at batterierne mangler strøm, kan det automatisk starte Panda generatoren, således kommer båden aldrig til at mangle strøm. Elektrisk kran på flybridge.
Kohler 18 kw 220 volt generator, elektrisk gear/gas håndtag, Sidepower 24 hk bovpropel samt  Sidepower 24 hk sternpropel som begge kører henholdsvis 24 volt og 48 volt, således at de kan køre 2 hastigheder og begge med fjernbetjening, elektrisk ankerspil, 500 liters holdingtank med elektrisk tømning, der er monteret ekstra kraftige vindus viskere. Watermaker med div. filtre samt UV-Lys i ferskvands tanken.

RADIO & TV: Tv i salon, udvendig tv antenne med forstærker, Bose højtalerinstalation i salon samt alle kahytter, stereo i salon samt kahytter.

VARME: 5 gange aircondition, Kabolafyr fra 2011 centralvarme oliefyr med blæservarme i alle kahytter og salon.

PANTRY: Stort køleskab med fryser, keramiske kogeplader 4 zoner, stor indbygningsovn, microovn, opvaskemaskine, ismaskine, emhætte, affalds compactor med mere.

EKSTRA: Udstyret på denne båd er omfattende og vi har ikke alt med i denne salgsopstilling, men det omfatter bl.a teakdæk på agterdæk, teakdæk på badeplatform, teakdæk på flybridge, teakdørk i køkken, teakdørk i pilothouse,  automatisk brandsluknings anlæg, 600 liters holdingtank med elektrisk tømning, redningsflåde, cover til sofa og stole samt instrumentbord på flybridge, Dobbelt solseng på flybridge. Automatisk brandslukning i agterrum samt motorrum.

INDRETNING: Stort agterdæk med siddeplads og bord samt direkte indgang til den store salon med med u-sofa, lænestol samt skabsvæg med bl.a. ismaskine, i åben forbindelse køkken med alt i hårde hvidevarer.
Mellemgang med opgang til pilothouse med stor hævet hjørnesofa med 2 sofaborde så dine medpassagerer kan følge sejladsen samt behagelig styrestol og alt i navigation. Pilothouse har døre til sidedæk i begge sider.
Fra pilothouse nedgang til underetage med mellemgang med indbygget vaskemaskine/tørretumbler. Midtskibs stor owners cabin med fritstående dobbeltseng, masser af skabsplads samt eget badeværelse med flisegulv og separat brusekabine.
Fra mellemgang adgang til forkahyt med dobbeltseng samt skabsplads, mellem disse 2 kahytter ligger den 3 kahyt med 2 enkeltsenge samt skabsplads, endnu et badeværelse med separat brusekabine.
Fra pilothouse er der via nem trappe adgang til den store flybridge med 2 stk. hjørnesofa med 2 teakborde, styreplads samt stor plads agter med solplads opbevaringrum. Den store agter del af flybridge er til brug for eksempel dingy. Hertil fastmonteret kran.
Fra det store agterdæk er der opgang til flybridge, nedgang til motorrum samt adgang via 2 flotte trapper adgang til den intrigerede badeplatform, hvor indgangsdør til stort rum findes med masser af plads. Her er Kabola fyret installeret, lader 2 stk. borde med filebænk med mere, fra dette rum adgang til motorrum.

STAND: Båden er i rigtig god stand. Altid vinteropbevaret indendørs i hal.

Ovenstående oplysninger forventes at være korrekte, men kan ikke garanteres.

© Foto af Jan Wulff Møller
Alle fotos er beskyttet af loven om ophavsret og må kun benyttes efter skriftlig tilladelse

Køb og salg af båd


Skal din båd sælges?
Tryghed og erfaring –
med
Jan Wulff Møller
som din bådmægler.

Køb og salg af båd

Salg af båd læs mere her

Med en livslang passion for sejlads, solid juridisk indsigt og mere end 34 års erfaring med bådsalg både i Danmark og udlandet, tilbyder jeg professionel rådgivning og tryghed i hele processen.

Jeg repræsenterer ikke kun sælger – jeg er både købers og sælgers mand. Mit mål er at sikre en gennemsigtig handel, hvor begge parter er tilfredse, og hvor jeg fortsat står til rådighed, hvis der skulle opstå udfordringer efter handlen.

For mig handler bådhandel ikke blot om at gennemføre et salg. Det handler om at sikre, at du som køber vælger den rigtige båd, og at både køber og sælger får en sikker og problemfri oplevelse.

Køb af båd

Når du køber en båd gennem Dansk Yacht Import, sikrer jeg, at hele processen forløber trygt og professionelt. Jeg sørger for, at alle nødvendige dokumenter er på plads, at prøvesejladsen udføres korrekt, og at overtagelsen sker præcis efter de vilkår, der er fastlagt i købsaftalen.

Kravene til dokumentation ved bådhandler er blevet stadig mere omfattende. Mange er ikke klar over de regler, der gælder – og manglende eller forkert dokumentation kan få alvorlige konsekvenser. Jeg oplever ofte, at både købere, sælgere og endda andre mæglere ikke kender de fulde krav til, hvilke papirer der skal følge med en båd.

Med min erfaring sikrer jeg, at du undgår faldgruberne og kan gennemføre din bådhandel med fuld tryghed.

CE-mærkning af både

Et af de vigtige områder ved køb og salg af både er CE-mærkningen.

  • Alle både, der er importeret til EU efter juni 1998, skal være CE-godkendt.

  • Efter juni 2006 skal også bådens motor(er) have CE-dokumentation.

I praksis betyder det, at både uden CE-godkendelse, som er importeret efter 2006, ofte kun kan godkendes, hvis der monteres nye motorer.

Ifølge EU-lovgivningen er det ulovligt – og strafbart – at bruge, annoncere eller sælge en lystbåd uden korrekt CE-godkendelse. Alligevel hersker der stor forvirring om, hvordan reglerne skal tolkes. Jeg har selv ført sager, der har resulteret i udtalelser fra både Sikkerhedsstyrelsen og Søfartsstyrelsen, hvor det blev præciseret, at ansvaret for CE-mærkningen alene ligger hos den person eller virksomhed, der har importeret båden.

Denne usikkerhed skaber ofte problemer – selv myndighedernes egne beskrivelser kan virke uklare.
Søfartsstyrelsen svar vedr. manglende CE-mærkning på lystfartøj

Har du en båd uden CE-godkendelse, eller står du overfor at købe en båd i udlandet, hvor spørgsmålet om CE-mærkning er uafklaret, kan jeg hjælpe med professionel rådgivning og finde den rette løsning.

Registrering af både fra udlandet

Ved køb af en båd fra udlandet er korrekt registrering en af de mest afgørende faktorer.

  • Både over 15 meter eller over 20 BT kan registreres i det Danske Skibsregister. Dette er nødvendigt, hvis der skal optages lån i båden. Selv hvis du ikke selv skal låne, kan det blive aktuelt ved et senere salg, hvor en køber kan have behov for finansiering. Hvis båden ikke er korrekt afregistreret i udlandet, kan den ikke belånes, da panthaver ikke kan få lyst sit pant.

  • Både under 15 meter og under 20 BT kan ikke registreres i Skibsregistret, men i stedet i Personbogen. Her opstår en udfordring: Personbogen samarbejder ikke med udenlandske registre, og derfor er der ingen sikkerhed for, at båden er fri for gæld i oprindelseslandet. Selv ved registrering i Personbogen kan båden altså stadig være behæftet med gæld fra udlandet.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at gæld følger båden – ikke ejeren. Hvis du køber en båd med uafklaret gæld, overtager du ansvaret. Muligheden for at rette krav mod sælger er ofte vanskelig, især hvis der er tale om en udenlandsk sælger eller et selskab uden væsentlige midler.

Jeg hjælper med at sikre, at alle registreringsforhold og dokumenter er i orden, så du undgår ubehagelige overraskelser og kan handle med fuld tryghed.

Moms på lystfartøjer

Spørgsmålet om betalt moms på både skaber ofte forvirring – ikke mindst på sociale medier, hvor der florerer mange misforståelser.

Tidligere var moms sjældent et tema ved privatejede både. Man gik ganske enkelt ud fra, at hvis en båd befandt sig i et EU-land som privat ejet, så var momsen også betalt. Derfor har mange bådejere i dag ikke dokumentation for dette.

Ifølge lovgivningen er det egentlige bevis for betalt moms enten:

  • den originale købsaftale fra forhandler til første ejer, eller

  • en kvittering for indbetalt moms i et EU-land.

I praksis forholder det sig dog anderledes:

  • Dansk Told og Skat anerkender, at hvis en båd har været i Danmark i en årrække, formodes momsen at være betalt. Dette er nødvendigt, da mange både med moms faktisk betalt ikke kan fremvise dokumentation.

  • Når en båd sælges af et selskab, kan momsen være indbetalt ved videresalg, men dokumentationen ligger da i selskabets interne regnskaber – ikke som en særskilt kvittering.

  • Nye både solgt af værfter eller forhandlere til private kan heller ikke handles uden moms.

Der findes ingen bestemmelser i hverken de danske momsregler eller EU’s fælles momsregler, der kræver, at bådejere skal kunne fremvise en særlig erklæring som bevis for betalt moms. Det er dog altid en fordel at kunne dokumentere sit ejerskab og – hvis muligt – momsforholdene.

Selvom moms ofte kan virke som en formalitet, bør den aldrig ignoreres. Ved sejlads i sydeuropæiske farvande ser vi desværre eksempler på, at de lokale myndigheder ikke altid håndhæver EU’s momsregler konsekvent. Og en båd kan eksempelvis være solgt af et udenlandsk selskab, som ikke har afregnet momsen korrekt. Derfor er det afgørende at være påpasselig – og her kan jeg tilbyde kompetent rådgivning, så du undgår ubehagelige overraskelser og sikrer dig en tryg handel.

Bådmagasinet om EU momsregler for fritidsbåde
Skatteministeriet udtalelse vedr. moms af fritidsfartøjer
Minbaad.dk artikel om moms fritidsfartøjer

Vigtigheden af korrekt dokumentation

Som både køber og sælger er det afgørende at have fuldstændig styr på bådens dokumentation. Mangler eller fejl kan føre til store problemer – både under og efter handlen.

Jeg sikrer, at alle nødvendige papirer er på plads, og at både køber og sælger kan gennemføre handlen trygt og uden risiko for ubehagelige overraskelser. Min opgave er at skabe gennemsigtighed og tryghed, så begge parter står stærkt – både under selve bådhandlen og efterfølgende.

Salg af båd læs mere her

Kontakt mig

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning i forbindelse med køb eller salg af båd – i Danmark eller udlandet – er du altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale.

Med venlig hilsen
Jan Wulff Møller
Dansk Yacht Import

Dansk Yacht Import

VORES TELEFON ER ÅBEN
Mandag – Søndag
kl. 09:00 – 20:00
Mail: sales@yachting.dk
Telefon +45 2225 1100
Cvr: 25348230
Lyngbyhovedgade 39, 2800 Lyngby
administration & postadr.
c/o Jan Wulff Møller
kalvehavevej 29, 3250 Gilleleje
Ved fremvisning af båd kontakt telefonisk, da bådene ligger i forskellige havne.

  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • YouTube
  • Forside
  • Både til salg
    • Danmark / Sverige
    • Andre EU lande
  • Turforslag
    • The most beautiful waterway in Scandinavia and best beautiful scenery in Europe. Telemarks Canal Norway.
    • Turforslag Den Svenske Skærgård Vestsverige
    • Dalslands Kanal, Lennartfors
    • Dalslands Kanal Bengtsfors Sluse 19 &20
    • Säfle to Arvika, Vikingaleden
    • Dalsland Canal, Sweden
      • Dalslands Canal 2022 in a 56 feet big motorboat.
  • Service
    • Nyt design, renovering og ombygning
    • Bådudlejning
    • Boatcontroller
    • Presseomtale
  • Køb af båd
  • Sælg din båd
Copyright Dansk Yacht Import
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.