Dansk / Svensk Yacht Import

Salg og formidling af både fra 25 fod og op med diesel.

  • Forside
  • Både til salg
    • Danmark / Sverige
    • Andre EU lande
  • Turforslag
    • The most beautiful waterway in Scandinavia and best beautiful scenery in Europe. Telemarks Canal Norway.
    • Turforslag Den Svenske Skærgård Vestsverige
    • Dalslands Kanal, Lennartfors
    • Dalslands Kanal Bengtsfors Sluse 19 &20
    • Säfle to Arvika, Vikingaleden
    • Dalsland Canal, Sweden
      • Dalslands Canal 2022 in a 56 feet big motorboat.
  • Service
    • Nyt design, renovering og ombygning
    • Bådudlejning
    • Boatcontroller
    • Presseomtale
  • Køb af båd
  • Sælg din båd

Køb af båd

Professionel hjælp til køb og salg af båd i Danmark og EU. CE-mærkning, moms, dokumentation og tryg rådgivning. Kontakt os i dag.

KØB AF BÅD FRA IND OG UDLAND.    

Med over 40 års sejlererfaring siden 1981, juridisk indsigt samt en omfattende baggrund inden for bådsalg både i Danmark og udlandet siden 1991, arbejder jeg målrettet på at sikre en tryg og gennemskuelig handel – til fordel for både køber og sælger.

Hos Dansk Yacht Import repræsenterer jeg ikke blot sælger – jeg arbejder for begge parter. Min rådgivning stopper ikke ved underskriften; jeg står til rådighed også efter handlen, hvis der skulle opstå spørgsmål eller uforudsete forhold.

Målet er ikke blot at sælge en båd – men at hjælpe jer med at vælge den rette båd til jeres behov, og sikre at handlen foregår korrekt og med fuld dokumentation.


Sikker og korrekt bådhandel

Ved køb af båd gennem Dansk Yacht Import vil jeg med min juridiske viden bedst muligt sikre sælger og køber, således, at en sikker handel opnås, at de korrekte dokumenter er tilstede, at prøvesejlads er forløbet korrekt, og overtagelsen sker på de aftalte vilkår ifølge købsaftalen.
Der er i dag større og større krav til korrekt dokumentation på både. Flere regler gør sig gældende som mange mennesker ikke er klar over, og man kan derfor komme ganske galt afsted ved ikke at have den korrekte dokumentation når man handler båd.

Eksempelvis ser jeg flere og flere tilfælde, hvor køber, sælger og sågar andre mæglere ikke er klar over, hvad der skal følge med af dokumentation når man handler båd.

Ligeledes har jeg gennem årene hjulpet mange købere med at handle båd i udlandet, hvor det er mindst lige så vigtigt, at sikre dokumentationen på båden, restgæld ovs.

Ved køb af båd gennem Dansk Yacht Import får både køber og sælger juridisk velfunderet rådgivning. Jeg sikrer, at:

  • Alle nødvendige dokumenter er til stede og korrekt udarbejdet

  • Prøvesejlads gennemføres efter gældende retningslinjer

  • Overtagelse sker i henhold til den indgåede købsaftale

  • Der er styr på dokumentation, restgæld og registrering


Køb af båd i udlandet

Jeg har gennem årene bistået et stort antal danske købere med handel af både i udlandet. Her er det særligt vigtigt at sikre korrekt dokumentation, identificere eventuel restgæld samt afklare momsforhold og CE-mærkning. Hver detalje skal være på plads – for at undgå problemer ved hjemtagning, registrering eller videresalg.


CE-mærkning – et overset men kritisk krav

Alle lystbåde importeret til EU efter juni 1998 skal være CE-godkendte. Siden juni 2006 gælder dette også for bådens motorer. Min erfaring viser, at både uden korrekt CE-godkendelse, som er indført efter 2006, kun kan CE-godkendes, hvis der installeres nye motorer.

EU-lovgivningen forbyder brug, salg eller annoncering af både uden CE-mærkning. Men reglerne er komplekse, og tolkningen varierer. Jeg har tidligere ført sag, der resulterede i en officiel skrivelse fra både Søfartsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen, hvoraf det fremgår, at ansvaret for CE-mærkningen alene påhviler den, der har importeret båden til EU.
Søfartsstyrelsen svar vedr. manglende CE-mærkning på lystfartøj
Ovenstående afstedkommer jo en del forvirring, og gør i øvrigt Søfartsstyrelses egen hjemmesides beskrivelse af CE mærkning noget forvirrende.

Har du brug for hjælp til at vurdere en båds CE-status – eller skal du importere en båd fra udlandet – så bistår jeg gerne som erfaren rådgiver.


Registrering af både fra udlandet

Ved handel med udenlandske både er korrekt registrering og afmelding fra oprindelseslandet afgørende:

  • Både over 15 meter eller over 20 BT: Kan registreres i Det Danske Skibsregister, hvilket er nødvendigt ved optagelse af lån i båden. Forkert eller manglende afregistrering i udlandet kan føre til, at båden ikke kan belånes eller registreres i Danmark.

  • Både under 15 meter og 20 BT: Skal registreres i Personbogen, men her samarbejdes ikke med udenlandske registre. Det betyder, at restgæld i udlandet stadig kan hæfte ved båden, selv om den er registreret i Danmark.

Husk: Gæld følger fartøjet – ikke ejeren. Hvis du køber en båd med uindfriet gæld, risikerer du at hæfte for denne. Det er derfor essentielt at undersøge gældsforholdene i det land, båden kommer fra. Jeg har stor erfaring med dette og bistår med gennemgang af dokumentation fra mange forskellige lande.


Moms og Lystbåde

Et af de spørgsmål, som mange bådejere og købere stiller, er: Er der betalt moms af båden? Diskussionen er især udbredt på sociale medier, hvor der desværre ofte florerer misforståelser og forenklede forklaringer.

Tidligere var det ikke et centralt tema at spørge ind til moms, når en båd blev solgt som privatejet. I mange tilfælde blev det slet ikke nævnt i købsaftalen, mens det i andre tilfælde blev skrevet ind. Man tog generelt udgangspunkt i, at når en båd befandt sig i et EU-land som privat ejet, så var den også lovligt indført med betalt moms. Dette betyder, at mange nuværende bådejere ikke nødvendigvis kan fremskaffe egentlig dokumentation for momsbetalingen.

Hvad siger lovgivningen?

Den klare regel er, at bevis for betalt moms skal kunne dokumenteres enten ved:

  • Den originale købsaftale mellem forhandler og den første ejer, eller

  • En særskilt kvittering for indbetalt moms i et EU-land.

I Danmark er holdningen hos Told og Skat, at når en båd er privat ejet, formodes der som udgangspunkt at være betalt moms. Denne praksis er nødvendig, fordi der findes mange både i EU med korrekt betalt moms, hvor den oprindelige dokumentation ikke længere eksisterer.

Et eksempel kan være en båd, der oprindeligt er ejet af et selskab. Når selskabet videresælger båden, afregner det moms via sit regnskab. Køberen vil derfor ikke nødvendigvis få en særskilt moms-kvittering, da dokumentationen ligger i selskabets bogføring og ikke overdrages til privat køber.

Sammenligning med andre køb

En forhandler eller et værft kan heller ikke sælge en ny båd til en privatperson uden at indregne moms. Det fungerer på samme måde som ved køb af andre varer – eksempelvis en vaskemaskine i en butik. Kunden ser kun den samlede pris, mens virksomheden bagved indberetter og afregner moms til staten.

EU-reglerne

Det er vigtigt at understrege, at der ikke findes hjemmel i EU-lovgivningen, som giver myndighederne ret til at kræve, at ejere af lystfartøjer skal fremlægge særskilte erklæringer eller dokumenter som bevis for betalt moms.

Både de danske momsregler og EU’s fælles momsregler indeholder ingen krav om, at ejeren af et fritidsfartøj skal kunne fremvise en bestemt type erklæring.

Risiko og rådgivning

Dette betyder dog ikke, at man kan se bort fra moms. Hvis en båd eksempelvis er solgt af et selskab i udlandet, og selskabet ikke har indberettet salget korrekt, kan der opstå udfordringer. I sådanne situationer er det vigtigt at søge rådgivning, så man sikrer sig mod fremtidige krav eller tvister.
Og så er det ikke alle lande der overholder EU reglerne, sejler du sydpå, kan lande som Tyskland, Holland, Spanien mm. have deres egen holdning til momsdokumentation.

Mere information

Flere medier og branchekilder har behandlet emnet og kan læses som supplerende information:

  • Bådmagasinet om EU momsregler for fritidsbåde

  • Minbaad.dk artikel om moms fritidsfartøjer

Derudover har Skatteministeriet udtalt sig direkte om moms af fritidsbåde, og denne udtalelse kan med fordel læses for at få et officielt grundlag for reglerne.

    • Skatteministeriet udtalelse om moms af fritidsbåde


Køber og sælgers sikkerhed

At købe eller sælge en båd skal være en god oplevelse – uden bekymringer. Derfor hjælper jeg altid med at sikre, at bådens dokumentation er i orden. På den måde kan du som køber føle dig tryg ved, at alt er korrekt, og som sælger undgår du ubehagelige overraskelser efter handlen. Mit mål er, at begge parter får en sikker og problemfri handel.


Tryghed – også efter handlen

Når båden er handlet gennem Dansk Yacht Import, og køber ønsker det, tilbyder jeg personlig oplæring i håndtering af båden. Mange nye ejere er usikre på havnemanøvrer – men med de rette teknikker kan båden manøvreres trygt og sikkert. Jeg afsætter gerne tid i havnen, hvor jeg først demonstrerer teknikken, hvorefter du selv prøver – med mig ved din side.


Kontakt

Har du spørgsmål eller brug for professionel rådgivning om køb, salg, import eller dokumentation af lystbåde, står jeg til rådighed.

Med venlig hilsen
Jan Wulff Møller
Direktør
Dansk Yacht Import

Dansk Yacht Import

VORES TELEFON ER ÅBEN
Mandag – Søndag
kl. 09:00 – 20:00
Mail: sales@yachting.dk
Telefon +45 2225 1100
Cvr: 25348230
Lyngbyhovedgade 39, 2800 Lyngby
administration & postadr.
c/o Jan Wulff Møller
kalvehavevej 29, 3250 Gilleleje
Ved fremvisning af båd kontakt telefonisk, da bådene ligger i forskellige havne.

  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • YouTube
  • Forside
  • Både til salg
    • Danmark / Sverige
    • Andre EU lande
  • Turforslag
    • The most beautiful waterway in Scandinavia and best beautiful scenery in Europe. Telemarks Canal Norway.
    • Turforslag Den Svenske Skærgård Vestsverige
    • Dalslands Kanal, Lennartfors
    • Dalslands Kanal Bengtsfors Sluse 19 &20
    • Säfle to Arvika, Vikingaleden
    • Dalsland Canal, Sweden
      • Dalslands Canal 2022 in a 56 feet big motorboat.
  • Service
    • Nyt design, renovering og ombygning
    • Bådudlejning
    • Boatcontroller
    • Presseomtale
  • Køb af båd
  • Sælg din båd
Copyright Dansk Yacht Import
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.