Dansk / Svensk Yacht Import

Salg og formidling af både fra 25 fod og op med diesel.

  • Forside
  • Både til salg
    • Danmark / Sverige
    • Andre EU lande
  • Turforslag
    • Göta Canal 2025 in a Princess X80
    • The most beautiful waterway in Scandinavia and best beautiful scenery in Europe. Telemarks Canal Norway.
    • Turforslag Den Svenske Skærgård Vestsverige
    • Dalslands Kanal, Lennartfors
    • Dalslands Kanal Bengtsfors Sluse 19 &20
    • Säfle to Arvika, Vikingaleden
    • Dalsland Canal, Sweden
    • Dalslands Canal 2022 in a 56 feet big motorboat.
  • Service
    • Nyt design, renovering og ombygning
    • Bådudlejning
    • Boatcontroller
    • Presseomtale
  • Køb af båd
  • Sælg din båd

Princess 56

SOLGT

15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
« ‹ of 6 › »

Zoom ud for at gøre større.

 

Princess 56

Model: Princess 56
Pris: Kr. 7.475.000 NY Kr. 7.175.000
Årgang: 2015
Beliggenhed: Danmark
Motor: 2x800 hk diesel
Mål: L: 17,53 m B: 4,76 m D: 1,29 m.
Vægt: 24600 kg.
Tankkapacitet: 2650 liter diesel. 592 liter vand.
Sovepladser: 6 i 3 kabiner + crew
Motortimer: ca. 300

Additional Features:

PRIS:Kr. 7.475.000 NEDSAT PRIS Kr. 7.175.000

MOTOR: Volvo D13  2 x 800 hk diesel med aksler. 300 sejltimer. Cruising fart 27 knob. Topfart 32-34 knob.

Ud over standard udrustning har denne båd:

NAVIGATION: Raymarin Hybridtouch 12,1 tommer Gps navigator med kortplotter også på flybridge nye 2020, Raymarin SHD digital 48 sømils 4kw radar, Raymarin fart/ekkolod, Raymarin autopilot, Raymarin Vhf radio, video kamera til agter samt motorrum, kompas,

ELEKTRISK UDSTYR: Landstrøm, automatisk batterilader, 11 kw generator, justerbare bovpropel samt sternpropel, elektrisk ankerspil, elektriske gear/gas håndtag, elektriske toiletter, elektrisk tømning af holdingtank, elektrisk søgelys, elektriske spil til fortøjninger agter, elektriske vinduer ved førerplads, vaskemaskine, tørretumbler.

RADIO & TV: Harman Kardon musik system med Blu-Ray og Bluetooth samt KEF højtalere alt koblet til det store fladskærms tv som køres elektrisk op ved brug,  owners cabin har samme opsætning og 32 tommer fladskærms tv, flybridge, Fusion IP600 musik system med vandtætte højtalere også linket til systemet i salon, agterdæk har højtalere linket til flybridge men med lokal betjening, Intellian SAT tv antenne.

VARME: 3 stk. termostatstyret oliefyr, 64000 BTU aircondition med separat termostat styring overalt i båden også badeværelser, dog ikke crew cabin, friskluft dyser til styreplads,

PANTRY: Køleskab med frys, keramisk koplade, opvaskemaskine, emhætte, ekstra køleskab i salon, ismaskine.

EKSTRA: Bemærk at der i 2019 er der kommet nye gulve i badeværelser grundet ilægning af gulvvarme, nye håndkædetørrer 2019, hydraulisk hæve/sænke badeplatform, hydraulisk landgangsbro, teakdæk på badeplatform, agterdæk, flybridge samt sidedæk, ny kaleche til agterdæk 2019, nye hynder på agterdæk 2019, nye hynder på flybridge 2019, ny hydraulisk bimini top til flybridge 2019, nye covers til flybridge 2019, myggenet til alle portlights, ud over elektrisk tømning af holdingtank kan den også tømmes manuelt, flybridge med wetbar, grill samt køleskab, ny 2020 afkalknings anlæg til forbrugsvand.

INDRETNING: Virkelig godt indrettet båd med et fantastisk lysindfald. Stor hæve/sænke badeplatform og nem adgang til agterdæk, stor salon med u-sofa samt 2 personers sofa, hævet u-fofa som dinette over for køkken, dobbelt styreplads. Nedgang til stor fordeler gang med adgang til stor bred owners cabin i midten af båden med stor dobbeltseng, skabsplads samt 2 personers sofa. Store vinduer som giver et fantastisk mulighed for udsigt samt meget lys. Eget badeværelse til owners cabin. Forkahyt med dobbeltseng samt sidekabine med 2 enkelt senge, fælles badeværelse for disse 2 kahytter. Crew cabin agter med enkeltseng og toiletrum.
Virkelig stor flybridge med 2 store rundsidde grupper, dobbelt styreplads og wetbar.

STAND: Denne båd er i meget fin stand. Vinteropbevaret  i hal.

Ovenstående oplysninger forventes at være korrekte, men kan ikke garanteres.

© Foto af Jan Wulff Møller
Alle fotos er beskyttet af loven om ophavsret og må kun benyttes efter skriftlig tilladelse

Køb og salg af båd


Skal din båd sælges?
Tryghed og erfaring –
med
Jan Wulff Møller
som din bådmægler.

Salg af båd læs mere her
Køb af båd læs mere her


Tryg og professionel rådgivning ved køb og salg af lystbåde

– i Danmark og resten af verden.

At købe eller sælge en lystbåd er for de fleste en stor beslutning – både økonomisk og følelsesmæssigt. Reglerne er mange, dokumentationen kan være vanskelig at gennemskue, og konsekvenserne kan blive alvorlige, hvis noget overses.
Hos Dansk Yacht Import er mit mål at gøre bådhandlen tryg, overskuelig og korrekt.

Jeg har mere end 40 års erfaring som sejler og har siden begyndelsen af 1990’erne arbejdet professionelt med køb og salg af både i Danmark og udlandet. Den erfaring bruger jeg til at hjælpe både købere og sælgere sikkert gennem hele processen – fra de første overvejelser til handlen er afsluttet, og også hvis der opstår spørgsmål bagefter.


Uafhængig rådgivning – i dit tempo

Hos Dansk Yacht Import får du rådgivning, ikke salgstaler.
Jeg repræsenterer ikke kun den ene part, men arbejder for, at både køber og sælger har et klart og korrekt grundlag at træffe beslutninger ud fra.

Det betyder, at:

  • du får ærlig og realistisk rådgivning

  • der er tid til at gennemgå dokumenter og aftaler

  • ingen spørgsmål er for små

  • der ikke bliver taget let på regler og krav

Mit mål er ikke bare at få handlen gennemført – men at sikre, at den bliver rigtig.


En korrekt bådhandel kræver mere end en underskrift

I dag stilles der langt større krav til dokumentation end tidligere. Mange både handles uden, at alle forhold er undersøgt tilstrækkeligt, og det kan føre til problemer senere – eksempelvis ved registrering, forsikring, belåning eller videresalg.

Jeg hjælper med at sikre, at:

  • ejerskabet er klart og dokumenteret

  • nødvendige dokumenter foreligger

  • købsaftalen er forståelig og dækkende

  • prøvesejlads og overtagelse sker korrekt

  • der er klarhed over eventuel gæld eller pant

På den måde undgår du ubehagelige overraskelser – både som køber og som sælger.


Køb af båd i udlandet – ekstra opmærksomhed kræves

Mange bådejere finder deres drømmebåd i udlandet. Det kan være en god mulighed, men kræver ekstra omhu.
Her er der ofte forskel på:

  • dokumentation og registrering

  • håndtering af restgæld

  • momsforhold

  • CE-mærkning

Jeg har hjulpet mange danske købere med udenlandske handler og ved, hvor faldgruberne typisk opstår. Min opgave er at sikre, at alle væsentlige forhold er afklaret, før du binder dig til købet.


CE-mærkning – et område med mange misforståelser

CE-mærkning er et krav for de fleste lystbåde, der er importeret til EU. Alligevel er det et område, hvor der hersker stor usikkerhed – også blandt erfarne bådejere.

Manglende eller forkert CE-mærkning kan betyde:

  • at båden ikke lovligt må bruges

  • at den ikke kan sælges videre

  • at der opstår problemer med forsikring

Jeg hjælper med at vurdere, om en båd er korrekt CE-mærket, og rådgiver om muligheder og konsekvenser, hvis den ikke er.


Moms og dokumentation – skab overblik og ro

Spørgsmålet om moms skaber ofte tvivl. Mange både er handlet for år tilbage, hvor dokumentation ikke blev tillagt samme betydning som i dag. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er et problem – men det bør vurderes korrekt.

Jeg hjælper med at:

  • gennemgå den foreliggende dokumentation

  • vurdere den konkrete risiko

  • forklare reglerne i et forståeligt sprog

Formålet er ikke at skabe unødig bekymring, men at give dig ro i maven og et klart overblik.


Registrering og flag – hvad skal du vælge?

Valg af registrering kan have betydning for både belåning, dokumentation og fremtidigt salg.
Jeg rådgiver om:

  • dansk registrering

  • udenlandsk registrering (fx Holland eller Polen)

  • fordele og ulemper ved de forskellige løsninger

Du får et grundlag, så du kan træffe det valg, der passer bedst til dit behov.


Rådgivning – også efter handlen

Min rådgivning stopper ikke nødvendigvis, når handlen er afsluttet.
Ønsker du det, tilbyder jeg også personlig introduktion til bådens håndtering. Mange nye bådejere er usikre i havnen – men med den rette teknik og lidt øvelse kan det hurtigt blive trygt og overskueligt.


Din sikkerhed – mit fokus

Mit arbejde handler i bund og grund om én ting:
at skabe tryghed i din bådhandel.

Uanset om du er førstegangskøber eller erfaren bådejer, kan professionel rådgivning gøre forskellen mellem en god oplevelse – og et langvarigt problem.


Salg af båd læs mere her
Køb af båd læs mere her


Kontakt

Har du spørgsmål eller brug for professionel rådgivning om køb, salg, import eller dokumentation af lystbåde, er du altid velkommen til at tage kontakt.

Dansk Yacht Import
Tryghed, erfaring og overblik – før, under og efter bådhandlen.

Jan Wulff Møller
Direktør – Dansk Yacht Import

Dansk Yacht Import

VORES TELEFON ER ÅBEN
Mandag – Søndag
kl. 09:00 – 20:00
Mail: sales@yachting.dk
Telefon +45 2225 1100
Cvr: 25348230
Lyngbyhovedgade 39, 2800 Lyngby
administration & postadr.
c/o Jan Wulff Møller
kalvehavevej 29, 3250 Gilleleje
Ved fremvisning af båd kontakt telefonisk, da bådene ligger i forskellige havne.

  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • YouTube
  • Forside
  • Både til salg
    • Danmark / Sverige
    • Andre EU lande
  • Turforslag
    • Göta Canal 2025 in a Princess X80
    • The most beautiful waterway in Scandinavia and best beautiful scenery in Europe. Telemarks Canal Norway.
    • Turforslag Den Svenske Skærgård Vestsverige
    • Dalslands Kanal, Lennartfors
    • Dalslands Kanal Bengtsfors Sluse 19 &20
    • Säfle to Arvika, Vikingaleden
    • Dalsland Canal, Sweden
    • Dalslands Canal 2022 in a 56 feet big motorboat.
  • Service
    • Nyt design, renovering og ombygning
    • Bådudlejning
    • Boatcontroller
    • Presseomtale
  • Køb af båd
  • Sælg din båd
Copyright Dansk Yacht Import
Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge dette websted, vil vi antage, at du er indforstået med det.