Dansk / Svensk Yacht Import

Salg og formidling af både fra 25 fod og op med diesel.

  • Forside
  • Både til salg
    • Danmark / Sverige
    • Andre EU lande
  • Turforslag
    • The most beautiful waterway in Scandinavia and best beautiful scenery in Europe. Telemarks Canal Norway.
    • Turforslag Den Svenske Skærgård Vestsverige
    • Dalslands Kanal, Lennartfors
    • Dalslands Kanal Bengtsfors Sluse 19 &20
    • Säfle to Arvika, Vikingaleden
    • Dalsland Canal, Sweden
      • Dalslands Canal 2022 in a 56 feet big motorboat.
  • Service
    • Bådudlejning
    • Nyt indtræk
    • Båd Forsikring
    • Boatcontroller
    • Presseomtale
  • Køb af båd
  • Sælg deres båd

Fairline Squadron 59 Full Refit 2023-24

01
02
03
04
05
06
07
08
09
10
11
12
13
14
15
« ‹ af 8 › »

Zoom ud for at gøre billede større.

Model: Fairline Squadron 59
Pris: Kr. 2.695.000 Nu Kr. 2.595.000 EURO 347.734
Årgang: 1998 / 2023
Beliggenhed: Nord Sjælland, Danmark
Motor: Man 2 x 680 hk diesel.
Mål: L: 18.21 m B: 4.72 m D: 1.17 m.
Vægt: 22000 kg.
Tankkapacitet: 2888 liter diesel. 800 liter vand. 250 liter holdingtank.
Sovepladser: 6 i 3 kabiner + 2 i crew cabin.
Motortimer: Ca . 900 timer.

Additional Features:

Fairline Squadron 59

NEDSAT PRIS NU Kr. 2.595.000 EURO 347.734

EVT. BYTTE

Fairline Squadron 59, unik mulighed for luksus og komfort til søs.

En båd ud over det sædvanlige, en Fairline fra 1998, opgraderet og moderniseret til et niveau der sjældent ses.
Med kun ca. 900 motortimer, dokumentation med bl.a. original købsfaktura og betalt EU moms, får du her en yacht i en helt ekstraordinær stand.

Over 2400 professionelle arbejdstimer og betydelige investeringer er brugt på at forvandle denne klassiker til en moderne luksus Yacht.

En investering i kvalitet.
Denne Fairline er ikke blot en båd, det er et flydende sommerhus, bygget i en tid, da kvalitet og håndværk var i højsædet.
En yacht med et massivt skrog og uovertruffen sejlegenskaber, der både er tryg og elegant at sejle, skiller denne Fairline sig ud fra mængden.

Kontakt os hvis du er på udkig efter en yacht, hvor du ønsker at slippe for bekymringer om slid og opdateringer. Denne Fairline Squadron 59 et sjældent fund.

Kontakt os for fremvisning eller yderligere information. Du vil ikke blive skuffet.

BESKRIVELSE:
Som så mange andre både, det gælder Princess, Fairline, Sunseeker med flere, så har beklædningen på vægge det med at løsne sig, og det er fordi, at det tynde lag skum, som er limet på beklædningen løsner sig, og så er der er kun en vej, det er at afmontere med et frygteligt svineri til følge, da det sorte skum på bagsiden er blevet til tyndt pulver, og virkelig kommer til at støve når beklædningen bliver løsnet.
Alt det der havde løsnet sig på denne båd blev afmonteret i 2023, og fornyet.

FORSKIB:
Vægbeklædning i forkahytten er udskiftet med alcantara, og samme alcantara er brugt på udskårne plader beklædt med skum, som er monteret på de gammeldags spejle over sengen og giver forkahytten et meget nyere look. Sengen er ligeledes blevet ombetrukket med samme alcantara, således har forkahytten fået et enormt løft og fået en helhed og virker mere moderne.

De 2 sidekabiner har også fået skiftet sidebeklædning, og ligeledes fået erstattet spejlene over sengene med tilpassede plader, som er beklædt med skum og alcantara, så de har samme look som forkahytten. Og alle 4 madrasser er ligeledes ombetrukket med samme alcantara.

Alle lamper i alle 3 kahytter er erstattet med nye lamper i led, og alle kontakter er udskiftet med nye, ligeledes er alle 230 volt stikkontakter udskiftet med nye.
Alle 3 kahytter har fået monteret nye rullegardiner i stedet for de tunge gammeldags gardiner, og alle 3 kahytter har fået monteret indirekte led lys over vinduerne i 2023.
Under forkahyttens dobbeltseng er der også monteret indirekte led lys.
Ligeledes har alle 3 kahytter fået monteret nye kvalitets gulvtæpper i 2023.

BADEVÆRELSER:
De 2 store badeværelser har i 2023 fået skiftet beklædningen på væggene ved vinduerne, og nye automatiske elektriske toiletter er blevet monteret. De 2 bedet som er standard fra den tid båden blev bygget, er blevet fjernet, og der er fremstillet en hvid gulvplade i hårdlaminat, så man ikke ser, at der har været monteret et bedet.
Alle lamper er nye og i led, og der er monteret designer vandhaner i begge toiletter. Ligeledes er de originale bruser batterier erstattet med nye speciel lavede termostat blandingsbatterier.
Der er monteret 230 volt stikkontakt på begge badeværelser og ny afbryder til lys.
Der er monteret 400w elektrisk varme i 2024.
Begge badeværelser har fået monteret nye rullegardiner i 2023.

MELLEMGANG I FORSKIB:
i 2023 har mellemgangen fået nye lamper i led og der er monteret indirekte led lys under hvert trappetrin.
Der er monteret nye kvalitets tæpper i 2023.

STYREPLADS I SALON:
Styrepladsen har fået fjernet det gamle instrumentpanel, og der er monteret et nyt som er beklædt med kunstlæder.
Alle gamle navigations instrumenter er fjernet, og erstattet med 1 stk. 19 tommer Simrad skærm. Denne store skærm styrer både den nye Simrad autopilot samt den nye radar.
Der er monteret nyt stereo ligeledes med trådløs fjernbetjening, og alt er holdt i samme farve.
Der er monteret 3 stk. dobbelte hurtigt ladende usb stik og et cigartænderstik.
Der er blevet ryddet op i alle elinstallationer i 2023.

De 2 styrestole er ombetrukket i 2023 i samme materiale som sofaerne i salonen.
Der er monteret nye viskere i 2023, og dyserne til vask af forrude er skiftet til nye.

KØKKEN – PANTRY:
Ny kogeplade med induktion er monteret i 2023, således, at den er helt plan med bordpladen.
Der er monteret nyt køleskab og ny separat fryser i 2023.
Ny vandhane monteret i 2023 og ny lydløs ferskvands pumpe monteret i 2024.
Alle lamper er skiftet til led med lysdæmpning, og der er monteret ekstra led belysning i rød til brug hvis der sejles natsejllads både over styreplads samt køkken.
230 volt stikkonter er udskiftet med nye, og der er monteret 230 volt stikkontakt via inverter, så der er 230 volt ved sejlads.

SALON ØVRE OG SPISEPLADS:
Spisepladsen med den store rundsidde sofa er ombetrukket i 2023 i samme materiale som sofaer i salon samt styrestole.
Hele sofaen er blevet hævet 14 cm, så der er ordentligt udsyn via frontruder og sideruder, og det har virkelig hjulpet på udsynet, når maden skal indtages. Nu kan man kigge ordentligt ud over havnen, og samtidig er det en god opholdsplads under sejlads med godt udsyn.
Der er monteret nyt CNC skåret speciallavet bord i hvidt hårdlaminat med ny bordkonsol.
Ligeledes er vægbeklædning afmonteret og skiftet med nyt i 2023.
Alle lamper er udskiftet med nye i led med lysdæmpning.
Der er monteret nye rullegardiner ved begge sidevinduer i 2023.
Der er nyt kvalitets gulvtæppe monteret i 2023.

SALON NEDRE:
Begge sofaer i ombetrukket i 2023. Alle lamper er udskiftet med nye med led. Der er monteret indirekte led lys over vinduer.
Der er monteret nyt kvalitets gulvtæpper i 2023.
Der er monteret nyt sofabord CNC skåret i Hårdlaminat og ny bordsokkel i 2023.

Fairline fra denne årgang har monteret tremmer for vinduerne i salonen, det gør vinduerne mindre med mindre lysindfald, og er efter min mening ikke særlig kønt. Disse tremmer er fjernet i 2023.
Vægbeklædningen i salonen er også her skiftet med nyt i 2023, og de vandrette flader ved sofaerne er beklædt med kunstlæder.
Der er i 2023 monteret nye rullegardiner i salon som erstatter de tunge gardiner, og som heraf har givet meget mere lysindfald. Ligeledes er der nye rullegardiner som dækker hele dørpartiet ud til agterdækket.
Alle rullegardiner er lavet på specielmål.
Alle stikkonter og afbrydere er skiftet til nye i 2023.
Alle skabslåger har fået nye låse i 2023.
Der er indbygget ismaskine i salon med seperat vandbeholder monteret i stuverum med ny pumpe.
Der er i 2023 fra salon monteret adgang via luge til motorrum med ramme i rustfri. Således er der adgang til motorrum fra agterdæk samt adgang fra salon til den forreste del af motorrummet, hvilket letter adgangen en del, da de store MAN V8 motorer ligger ret tæt.
Alle lamper er skiftet til nye i led.

AGTERDÆK:
Da Fairline samt Princess med flere monterer meget tyndt teakdæk, er det desværre ikke så holdbart efter ca. 8-10 år, og derfor er teak dækket på agterdækket, på trapperne til sidedækket, på topper af crev cabin samt hele badeplatformen skiftet ud til Isiteek i 2023. Kvaliteten er dette dæk er overraskende positivt, og så er det vedligeholdelsesfrit.
På agterdækket har alle luger og skabe fået nye låsegreb i 2023.
Der er monteret nyt blandingsbatteri og ny bruser på badeplatformen i 2023.
Belysningen er skiftet til led.

BADEPLATFORM:
Stor badeplatform med nyt Isi-Teak, indbygget badestige, aflæggerrum, rustfri holdere til dinghy-gummibåd-jetski, hydraulisk landgang som også kan løfte dinghy samt ny bruser med koldt og varmt vand.

FLYBRIDGE:
Der er monteret nyt instrumentpanel i 2023 både til motor instrumenter samt den 12 tommer Simrad kortplotter som betjener både autopilot samt radar og som er koblet til al navigation ved styreplads i salon.
Samtlige hynder til styresofa samt hjørnesofa er nye i 2023.
Nye led lamper i targa bøjle, og nyt baklys i led i 2023.
Nyt rat 2023.
Alle luger og skabe fået nye låsegreb i 2023.
Nyt cover til styreplads samt wetbar 2023.
Ny vandhane nedfældbar 2024.
Nyt justerbart bordkonsol 2024.

VARME:
2 stk. nye 5 kw termostatstyret diesel fyr er monteret i 2023 med ny slange føring. det ene fyr styrer salon samt køkken og spiseplads, det andet de 3 kahytter i forskib således, at hver afdeling har egen termostat.
Der er i 2023 monteret 10 kw defroster via motorvarme med udtag ved styreplads samt sidekabine i forskib.

UDSTYR LISTE:

MOTOR:
Sæt af de meget populære og stærke MAN V8 2×680 hk diesel med kun ca. 900 sejltimer.

NAVIGATION:
Salon styreplads:
Simrad MO19-T 19 tommer Kortplotter skærm.
Simrad NSO EVO2 marine processor multi-display system.
Simrad/Lowrange Halo 24 radar ny 2023.
Simrad RI10 radar interface box.
Simrad Sonorhub.
Simrad forwardscan Transducer. (Ekkolod kigger fremad foran båden)
Simrad NAC-3 autopilot ny 2023.
Simrad Precision-9 Solid State kompas ny 2023.
Simras RF300 rorføler.
Simrad GS25 Gps antenne på targa bøjle ny 2023.
Alt ovenstående er koblet sammen og kommunikerer med hinanden.

NAVIGATION FLYBRIDGE:
Simrad NNS EVO2 på flybridge koblet sammen med alt øvrigt navigation.
Betjening af autopilot og radar samt trådløs fjernbetjening af autopilot.

VIDEO UDSTYR:
kamera til overvågning agter for båden.
kamera for overvågning af badeplatform.

ELEKTRISK UDSTYR:
Landstrøm med Mastervolt 24/60-3 automatisk batterilader.
Baiway display batterimonitor ny 2023. (udlæser batteri kapacitet, ladning med mere)
Mastervolt 230 volt inverter 1000/2500 watt.
Onan 230 volt generator (ca. 520 timer)
Elektriske gear/gas håndtag.
Nyt dobbelt vetus horn 2023.
Harsonic ultralyds sender for begrænsning af begroning på bund.
Ny ferskvandspumpe 2023.
Ny vandtank giver 2023.
Elektrisk ankerspil.
Bovpropel med ny 12.25 hk motor 2023.
2 stk. nye 100 amp batterier monteret ved bovpropel.
Nye joystick til bovpropel 2023.
Nye stikkontakter i hele båden 2024.
Nye afbrydere i hele båden 2024.
Nye led lys i hele båden 2023.
Elektrisk vindue til agterdæk.
Vaskemaskine med tørretumbler.
Elektrisk tømning af Holding tank.
Nye tryksvandsdyser til vask af forruder 2024.
74 liters stor varmtvands beholder.

Varme:
2 stk. nye 5 kw termostat styrede dieselfyr monteret i 2023 (1 til at opvarme salon og spiseplads, 1 til opvarmning af de 3 kahytter)
Ny 2023 10 kw defroster som får varmt vand fra motoren med varm udblæsning ved styreplads samt sidekabine.

TV/STEREO:
Nyt Stereo med trådløs fjernbetjening samt bluetooth og højtalere i salon samt nye højtalere i targa bøjle på flybridge.
Stereo med højtalere i forkahyt.
Ny Glomex udvendig tv-antenne med forstærker 2024.

PANTRY:
Ny induktions kogeplade med 4 zoner 2023.
Ny vandhane 2023.
Dobbelt vask.
Nyt køleskab 2023.
Ny fryser 2023.
Panasonic kombi ovn.
Indbygget ismaskine i salon.

AGTERDÆK:
Nye låsegreb til alle skabe i 2023.
Led lys i loftet over agterdækket.
Led lys til belysning af gulv samt den store badeplatform.
Nyt Isiteek på badeplatform, agterdæk trapper til sidedæk samt over crew cabin.
Heldækkende kaleche.

CREW CABIN:
Nye led lys i crew cabin.
De 2 senge pladser er uden madras, da crew cabin nu bliver brugt til opbevaring.
Toilet samt håndvask med koldt og varmt vand i crew cabin.

EKSTRA:
Hydraulisk landgangsbro (løfter 250 kg.)
Nyt 2023 Isiteek på agterdæk, trapper til sidedæk samt badeplatform.
Indbygget pengeskab i forkahyt.

INDRETNING:
Fra den store badeplatforn er der indgange til det store agterdæk i begge sider.
Og det er virkeligt et stort agterdæk, hvor nedgangen til crew cabin også er.
Direkte indgang fra agterdæk til den store salon, som er opdelt i 2 niveauer. Nederste niveau består af stor rundsidde sofa, 1 enkelt sofa samt skabsplads. Øverste niveau består af køkken, stor spiseplads med fri udsigt samt dobbelt styreplads.
Nedgang af nem trappe til stor midtergang, hvor der er adgang til styrbord samt bagbord kabiner med hver 2 enkeltsenge samt højskabe. Og ligeledes adgang til side kabinernes store badeværelse.
For enden af midtergangen adgang til den store forkahyt med dobbeltseng, højskabe og eget stort badeværelse.
Fra salonen er der trappe til flybridge, og ligeledes fra agterdækket er der trappe til den store flybridge, som har dobbelt styreplads, stor hjørnesofa med bord samt wetbar med koldt og varmt vand samt grill.
Fra agterdæk nedgang til crew cabin med 2 enkeltsenge, som nu bruges som opbevaring.

STAND:
Båden er i fin stand med kun ca. 900 sejltimer.
Overalt under dørk i hele båden er der gjort rent og helt tørt.
Vinduer fuget om i 2024, ikke fordi de var utætte, men ser pænere ud.
Båden er speciel, da der er udført dette omfattende arbejde med at opdatere båden.

Ovenstående oplysninger forventes at være korrekte, men kan ikke garanteres.

© Foto og video af Jan Wulff Møller
Alle fotos er beskyttet af loven om ophavsret og må kun benyttes efter skriftlig tilladelse.

Køb og salg af båd

Bådmægler Jan Wulff Møller

KØB AF BÅD FRA IND OG UDLAND
Med min sejlererfaring gennem hele livet, mit juridiske kendskab samt erfaring med bådsalg i over 30 år i ind og udland, vil jeg gerne tilfredsstille både køber og sælger.
Jeg er ikke bare sælgers mand, jeg er købers og sælgers mand, også efter en afsluttet bådhandel, hvis et problem skulle opstå.
Jeg bestræber mig ikke kun på at sælge jer en båd, men også sikre mig, at i vælger den rigtige.
Køb af båd
Ved køb af båd gennem Dansk Yacht Import vil jeg på bedst mulige måde sikre jer, at i får en sikker handel, at de korrekte dokumenter er tilstede, at prøvesejlads er forløbet korrekt, og overtagelsen sker på de aftalte vilkår ifølge købsaftalen.
Der er i dag større og større krav til korrekt dokumentation på både. Flere regler gør sig gældende som mange mennesker ikke er klar over, og man kan derfor komme ganske galt afsted ved ikke at have den korrekte dokumentation når man handler båd.
Eksempelvis ser jeg flere og flere tilfælde, hvor køber, sælger og sågar andre mæglere ikke er klar over, hvad der skal følge med af dokumentation når man handler båd.
CE Mærkning
En af tingene er CE mærkningen. Alle både, der er kommet ind i EU efter 6 måned 1998 skal være CE godkendt, og alle både der er kommet ind i EU efter 6 måned 2006 også skal have CE dokumentation på motorerne. Dette betyder igen efter min erfaring, at både uden CE godkendelse taget ind i EU efter 2006, kun kan CE godkendes, hvis der bliver monteret nye motorer i båden.
EU Lovgivningen siger, at det er ulovligt samt strafbart at bruge, annoncere eller sælge en lystbåd med manglende CE godkendelse, men igen er det ikke helt klart hvordan denne lovgivning skal tolkes.
Jeg har kørt en sag, som har resulteret i en skrivelse fra Sikkerhedsstyrelsen og Søfartsstyrelsen, hvor de konkluderer, at CE mærkningen kun hviler på den person eller virksomhed, som har importeret båden.
Søfartsstyrelsen svar vedr. manglende CE-mærkning på lystfartøj
Ovenstående afstedkommer jo en del forvirring, og gør i øvrigt også Søfartsstyrelses egen hjemmesides beskrivelse af CE mærkning noget forvirrende for mig.
Så har du en båd der mangler CE godkendelse, eller har brug for hjælp til at få afklaret CE spørgsmålet ved en handel fra udlandet, har jeg erfaring omkring dette og går gerne ind i en sag som rådgiver.
Af registrering
En anden vigtig ting ved en handel med både fra udlandet er af registrering fra det pågældende land.
Hvis båden er over 15 meter eller over 20BT kan den registreres i det Danske skibsregister. Det er nødvendigt hvis der skal optages lån i båden. Måske skal i ikke have optaget lån, men det bliver måske nødvendigt den dag i skal sælge båden, da den nye køber kan have brug for det. Og er båden ikke afregistreret korrekt, kan det ikke lade sig gøre at belåne båden, da panthaver ikke kan få lyst sit pant.
For at få båden registreret kræves der mange dokumenter med mindre båden kommer direkte fra et andet lands register hvor den skal være afmeldt korrekt. De forskellige lande har forskellige dokumenter, og det kan derfor være vanskeligt at vide hvilke dokumenter der er korrekte, hvis man ikke har erfarenhed i dette.
Hvis båden er under 15 meter og under 20BT kan den ikke registreres i det Danske Skibsregister, men derimod i Personbogen. Problemet med Personbogen er bare, at de ikke samarbejder med udenlandske registre, og derfor er der ingen sikkerhed for restgæld hvis båden kommer fra udlandet. Det betyder, at selvom båden bliver registreret i Personbogen, kan der stadig være gæld i båden fra det land hvor den er købt. Derfor er det ekstra vigtigt, at der undersøges grundigt i det pågældende land hvor båden kommer fra, og at al gæld er slettet inden man handler båden.
Bemærk, at en gæld i et lystfartøj følger lystfartøjet, så er der købt et lystfartøj med gæld, kommer du som køber til at hæfte for dette. Så kan køber jo bagefter gøre sit krav gældende over for sælger, men dette kan jo blive vaskeligt at gennemføre over for en udenlands sælger, eller hvis denne ikke ejer noget af værdi.
Moms af Lystfartøj
Mange spørger om der er betalt moms af båden. Dette er virkelig noget der er kommet frem på de sociale medier fra personer der ikke har egentligt kendskab til det.
Det er sådan, at før i tiden var det ikke interessant at spørge ind til moms hvis båden var privatejet. Nogle gange blev det påført en købsaftale, og andre gange ikke. Man gik ud fra, at når en båd var i et EU land som privat ejet, så var der også betalt moms, og derfor er der mange bådejere, der ikke har dokumentation på dette.
Den egentlige lovgivning siger, at bevis for betalt moms er enten den originale købsaftale fra forhandler til første ejer, eller en dissideret kvittering for indbetalt moms i et EU land.
I Danmark siger den Danske Told og Skat til mig, at hvis båden har været en vis årrække i Danmark, formoder de at der er betalt moms. Denne holdning har de og er nødt til at have, da der er masser af både med betalt moms, som ikke kan bevise det. Eksempelvis kan en båd være solgt af et selskab, hvor selskabet ved et videresalg har indbetalt momsen, og derfor figurerer der ikke en moms kvittering, da beviset for indbetaling af moms ligger i selskabets interne regnskab.
Og så kan en bådforhandler eller et bådværft jo heller ikke sælge en ny båd til en privat person uden at svare moms.
Der er ingen hjemmel i EU lovgivningen, som påviser, at myndigheder i EU kan forlange bevis for betalt moms af et lystfartøj.
Hverken de Danske momsregler eller EU`s fælles momsregler indeholder regler om, at der skal fremlægges særlige erklæringer eller lignende som dokumentation for, at der er betalt moms af et lystfartøj, men det er en rigtig god ide at kunne bevise sit ejerskab af båden.
Dermed ikke sagt, at man skal være ligeglad med moms, for båden kan jo være solgt af et selskab i udlandet, hvor selskabet ikke har opgjort dette salg, men dette er igen noget vi kan rådgive om.
Der er en del bådblade med mere der har taget emnet om moms op. Et par stykker kan læses her:
Bådmagasinet om EU momsregler for fritidsbåde
Skatteministeriet udtalelse vedr. moms af fritidsfartøjer
Minbaad.dk artikel om moms fritidsfartøjer
Ovenstående er nogle af de ting der gør det vigtigt at have styr på bådens dokumentation, og det er selvfølgelig en af de ting, som jeg kan sikre jer ved køb af båd, eller hjælper sælger med, således at sælger samt køber ikke kommer galt afsted ved en handel.
Salg af båd læs mere her
Hvis i har nogen spørgsmål til ovenstående, er i yderst velkommen til at kontakte mig.
Venligst
Jan Wulff Møller
Dansk Yacht Import

Dansk Yacht Import

VORES TELEFON ER ÅBEN
Mandag – Søndag
kl. 09:00 – 20:00
Mail: sales@yachting.dk
Telefon +45 2225 1100
Cvr: 25348230
Lyngbyhovedgade 39, 2800 Lyngby
administration & postadr.
c/o Jan Wulff Møller
kalvehavevej 29, 3250 Gilleleje
Ved fremvisning af båd kontakt telefonisk, da bådene ligger i forskellige havne.

  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • YouTube
  • Forside
  • Både til salg
    • Danmark / Sverige
    • Andre EU lande
  • Turforslag
    • The most beautiful waterway in Scandinavia and best beautiful scenery in Europe. Telemarks Canal Norway.
    • Turforslag Den Svenske Skærgård Vestsverige
    • Dalslands Kanal, Lennartfors
    • Dalslands Kanal Bengtsfors Sluse 19 &20
    • Säfle to Arvika, Vikingaleden
    • Dalsland Canal, Sweden
      • Dalslands Canal 2022 in a 56 feet big motorboat.
  • Service
    • Bådudlejning
    • Nyt indtræk
    • Båd Forsikring
    • Boatcontroller
    • Presseomtale
  • Køb af båd
  • Sælg deres båd
Copyright Dansk Yacht Import
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkPrivacy policy