Dansk / Svensk Yacht Import

Salg og formidling af både fra 25 fod og op med diesel.

  • Forside
  • Både til salg
    • Danmark / Sverige
    • Andre EU lande
  • Turforslag
    • The most beautiful waterway in Scandinavia and best beautiful scenery in Europe. Telemarks Canal Norway.
    • Turforslag Den Svenske Skærgård Vestsverige
    • Dalslands Kanal, Lennartfors
    • Dalslands Kanal Bengtsfors Sluse 19 &20
    • Säfle to Arvika, Vikingaleden
    • Dalsland Canal, Sweden
    • Dalslands Canal 2022 in a 56 feet big motorboat.
  • Service
    • Polering & Klargøring
    • Nyt indtræk
    • Båd Forsikring
    • Presseomtale
  • Køb af båd
  • Sælg deres båd

Sejlende husbåd

01
02
03
04
05
06
07
08
09
10
11
12
12
14
15
« ‹ af 2 › »

Model: Sejlende husbåd
Pris: Kr. 2.145.000
Årgang: 2006, søsat 2007
Beliggenhed: Brøndby lystbådehavn, København.
Motor: 2 x 80 hk diesel.
Mål: L: 18.20 m B: 4.72 m D: 1.20 m
Vægt: 60000 kg.
Tankkapacitet: 1200 L diesel. 1200 L vand.
Sovepladser: 2 soveværelser
Motortimer: 50

Additional Features:

Sejlende husbåd – 3-værelses lejlighed på vand

PRIS: Kr. 2.145.000

Går du med drømmen om at bo på en husbåd, så finder du her en nyere velisolet husbåd bygget på Brøndby Værft i 2007, som kan fungere som sommerhus eller bolig.  Båden, Hippopotamus, har en moderne indretning og er i tre plan, hvilket gør, at båden føles meget større end 80 m2.
Boligen er rummelig og luftig med et fantastisk lysindfald fra skråvinduerne i køkkenplan. I køkkenet er der installeret en nyere skræddersyet slagbænk fra Lunderskov m. opbevaring. Der er en flot åben-køkken løsning, som er med til at skabe en helt speciel stemning og giver god funktionalitet.

Fra Køkkenet er der nedgang til en rummelig stue/salon med gode muligheder for indretning. Bevæger du dig længere ned, så er der en fin afdeling med toilet/bad og et behageligt soveværelse med charmerende koøjer, der giver den helt rigtige maritime stemning. Soveværelset er udvidet i 2020, så man nu kan ane stævnen. Fra soveværelser er der nem adgang til et mindre teknikum, hvor bådens installationer, såsom Panasonic Aquarea 5 kW varmepumpe (luft til vand), Grundfos varmtvandsbeholder, Lithium Pro batteripakke (4 x 100 AH, opsat i 2019), Vetus 24V bovpropel, Mastervolt Mass Combi Ultra 12/230 volt inverter med 2500 watt effekt (opsat 2019) og eltavle er.

Fra stue/salon er der også adgang til et agter-værelse med højt til loftet og et flot lysindfald. Om sommeren kan I med fordel benytte agter-terrassen, hvor der er adgang fra agter-værelset. På terrassen er du tæt på vandet og kan høre lyden af bølgeskvulp. Det er her du har mulighed for at sidde med fødderne i vandet. Det er også her, at bådens to motorer (Vetus VH 480S 2 x 80 hk med kun 50 sejltimer findes), pænt skjult og beskyttet i hver sin motorkasse.  Foruden agter-terrassen, så er der også fra køkkenet adgang til en tagterrasse, hvor du er omgivet af den friske luft og med rigelig plads til blomsterkrukker og spisende gæster Vil I have en endnu bedre udsigt, så er der også indrettet en helt særligt top-terrasse, som både giver mulighed for at slikke sol i grønne omgivelser, da der er installeret et grønt tag med plejefri tagbeplantning (sedummåtter). Sedumtaget er samtidig er med til at forlænge tagpaptagets holdbarhed. Der er i øvrigt lagt nyt tagpaptag på i 2019, ligesom der er lagt en nyere tagpapløsning på steder, som kan være særligt udsatte for vind og vejr.

Båden har den fordel, at den er registreret som et skib, hvilket betyder at den i princippet kan ligge i enhver havn, som har plads til den (Bredde 4,72 m, længde 18,2 mm dybde 2,38 m).

Du får her den helt rigtig båd-fornemmelse uden at pladsen føles trang. Det er en moderne båd, som har termostatstyret gulvvarme i alle rum. Bemærk, at båden har været på værft i Gilleleje i 2023, hvor følgende arbejder er udført: bundmalet, nye anoder på motorkasser, nye 16 x 11 propeller, nymalet fribord. Alle arbejder udført af Brdr. Petersen og Bisgaard Maling. Båden er lavet af ferrocement med armeringsjern og vil først skulle på land igen om 12 – 15 år.

Der er gennem årene blevet udført flere forbedringer på båden, såsom Asko opvaskemaskine 2020, LG vaskemaskine/tørretumbler 2023, Nyt toilet 2020, toiletkværn 2022, nyt støbt PU badeværelsesgulv 2020 installation af ventilation m. varmegenindvinding i 2020 og meget mere.

Bådplads i Brøndby havn kan tilkøbes (listepris 150.000 kr.)

MOTOR: Vetus VH 480S 2 x 80 hk diesel med kun 50 sejltimer.

TANKE: 1200 liter diesel, 1200 liter vand, 3000 liter holdingtank med tømning fra stævnen.

NAVIGATION: Navman Multi 3100 ekkolod, Plastimo Offshore kompas,

ELEKTRISK UDSTYR: Landstrømtilslutning med HFI relæ, Mastervolt Mass Combi Ultra 12/230 volt inverter med 2500 watt effekt ny 2019 Kr. 38.000.- Vetus bovpropel, 4 stk. Lithium Pro 12 volt batterier a 100 amp. nye i 2019 Kr. 20.000.- Vetus elektrisk ankerspil.

VARME: Panasonic Aquarea Split Generation H, 5 Kw, Cup-værdi 5, luft til vand varmepumpe, installeret i 2017. Gulvvarme i alle rum. 120 liters varmtvandsbeholder installeret i 2017 til værdi ialt Kr. 92.000.- nyt Shelly energiovervågnings system 2020.

PANTRY: Aristin Køleskab med separat fryser, SMEG gas komfur med ovn, Asko Vølund opvaskemaskine ny 2020.

EKSTRA: LG vaskemaskine/tørretumbler ny 2023, Nyt toilet 2020 og ny kværn 2023 Kr. 17.000.- nyt støbt badeværelsesgulv 2020 Kr. 12.500.- udvidelse af soveværelse samt installation af ventilation i 2020 Kr. 32.000.- snedker fremstillet siddegruppe ved spiseplads 2020 Kr. 17.000.- Nyt tagpap over køkken samt grønt tag med terrassedæk 2019 Kr. 31.000.-

Ovenstående oplysninger forventes at være korrekte, men kan ikke garanteres.

Køb og salg af båd

Bådmægler Jan Wulff Møller

KØB AF BÅD FRA IND OG UDLAND
Med min sejlererfaring gennem hele livet, mit juridiske kendskab samt erfaring med bådsalg i over 30 år i ind og udland, vil jeg gerne tilfredsstille både køber og sælger.
Jeg er ikke bare sælgers mand, jeg er købers og sælgers mand, også efter en afsluttet bådhandel, hvis et problem skulle opstå.
Jeg bestræber mig ikke kun på at sælge jer en båd, men også sikre mig, at i vælger den rigtige.
Køb af båd
Ved køb af båd gennem Dansk Yacht Import vil jeg på bedst mulige måde sikre jer, at i får en sikker handel, at de korrekte dokumenter er tilstede, at prøvesejlads er forløbet korrekt, og overtagelsen sker på de aftalte vilkår ifølge købsaftalen.
Der er i dag større og større krav til korrekt dokumentation på både. Flere regler gør sig gældende som mange mennesker ikke er klar over, og man kan derfor komme ganske galt afsted ved ikke at have den korrekte dokumentation når man handler båd.
Eksempelvis ser jeg flere og flere tilfælde, hvor køber, sælger og sågar andre mæglere ikke er klar over, hvad der skal følge med af dokumentation når man handler båd.
CE Mærkning
En af tingene er CE mærkningen. Alle både, der er kommet ind i EU efter 6 måned 1998 skal være CE godkendt, og alle både der er kommet ind i EU efter 6 måned 2006 også skal have CE dokumentation på motorerne. Dette betyder igen efter min erfaring, at både uden CE godkendelse taget ind i EU efter 2006, kun kan CE godkendes, hvis der bliver monteret nye motorer i båden.
EU Lovgivningen siger, at det er ulovligt samt strafbart at bruge, annoncere eller sælge en lystbåd med manglende CE godkendelse, men igen er det ikke helt klart hvordan denne lovgivning skal tolkes.
Jeg har kørt en sag, som har resulteret i en skrivelse fra Sikkerhedsstyrelsen og Søfartsstyrelsen, hvor de konkluderer, at CE mærkningen kun hviler på den person eller virksomhed, som har importeret båden.
Ovenstående afstedkommer jo en del forvirring, og gør i øvrigt også Søfartsstyrelses egen hjemmesides beskrivelse af CE mærkning noget forvirrende.
Så har du en båd der mangler CE godkendelse, eller har brug for hjælp til at få afklaret CE spørgsmålet ved en handel fra udlandet, har jeg erfaring omkring dette og går gerne ind i en sag som rådgiver.
Af registrering
En anden vigtig ting ved en handel med både fra udlandet er af registrering fra det pågældende land.
Hvis båden er over 15 meter eller over 20BT kan den registreres i det Danske skibsregister. Det er nødvendigt hvis der skal optages lån i båden. Måske skal i ikke have optaget lån, men det bliver måske nødvendigt den dag i skal sælge båden, da den nye køber kan have brug for det. Og er båden ikke afregistreret korrekt, kan det ikke lade sig gøre at belåne båden, da panthaver ikke kan få lyst sit pant.
For at få båden registreret kræves der mange dokumenter med mindre båden kommer direkte fra et andet lands register hvor den skal være afmeldt korrekt. De forskellige lande har forskellige dokumenter, og det kan derfor være vanskeligt at vide hvilke dokumenter der er korrekte, hvis man ikke har erfarenhed i dette.
Hvis båden er under 15 meter og under 20BT kan den ikke registreres i det Danske Skibsregister, men derimod i Personbogen. Problemet med Personbogen er bare, at de ikke samarbejder med udenlandske registre, og derfor er der ingen sikkerhed for restgæld hvis båden kommer fra udlandet. Det betyder, at selvom båden bliver registreret i Personbogen, kan der stadig være gæld i båden fra det land hvor den er købt. Derfor er det ekstra vigtigt, at der undersøges grundigt i det pågældende land hvor båden kommer fra, og at al gæld er slettet inden man handler båden.
Bemærk, at en gæld i et lystfartøj følger lystfartøjet, så er der købt et lystfartøj med gæld, kommer du som køber til at hæfte for dette. Så kan køber jo bagefter gøre sit krav gældende over for sælger, men dette kan jo blive vaskeligt at gennemføre over for en udenlands sælger, eller hvis denne ikke ejer noget af værdi.
Moms af Lystfartøj
Mange spørger om der er betalt moms af båden. Dette er virkelig noget der er kommet frem på de sociale medier fra personer der ikke har egentligt kendskab til det.
Det er sådan, at før i tiden var det ikke interessant at spørge ind til moms hvis båden var privatejet. Nogle gange blev det påført en købsaftale, og andre gange ikke. Man gik ud fra, at når en båd var i et EU land som privat ejet, så var der også betalt moms, og derfor er der mange bådejere, der ikke har dokumentation på dette.
Den egentlige lovgivning siger, at bevis for betalt moms er enten den originale købsaftale fra forhandler til første ejer, eller en dissideret kvittering for indbetalt moms i et EU land.
I Danmark siger den Danske Told og Skat til mig, at hvis båden har været en vis årrække i Danmark, formoder de at der er betalt moms. Denne holdning har de og er nødt til at have, da der er masser af både med betalt moms, som ikke kan bevise det. Eksempelvis kan en båd være solgt af et selskab, hvor selskabet ved et videresalg har indbetalt momsen, og derfor figurerer der ikke en moms kvittering, da beviset for indbetaling af moms ligger i selskabets interne regnskab.
Og så kan en bådforhandler eller et bådværft jo heller ikke sælge en ny båd til en privat person uden at svare moms.
Der er ingen hjemmel i EU lovgivningen, som påviser, at myndigheder i EU kan forlange bevis for betalt moms af et lystfartøj.
Hverken de Danske momsregler eller EU`s fælles momsregler indeholder regler om, at der skal fremlægges særlige erklæringer eller lignende som dokumentation for, at der er betalt moms af et lystfartøj, men det er en rigtig god ide at kunne bevise sit ejerskab af båden.
Dermed ikke sagt, at man skal være ligeglad med moms, for båden kan jo være solgt af et selskab i udlandet, hvor selskabet ikke har opgjort dette salg, men dette er igen noget vi kan rådgive om.
Der er en del bådblade med mere der har taget emnet om moms op. Et par stykker kan læses her:
Bådmagasinet om EU momsregler for fritidsbåde
Skatteministeriet udtalelse vedr. moms af fritidsfartøjer
Minbaad.dk artikel om moms fritidsfartøjer
Ovenstående er nogle af de ting der gør det vigtigt at have styr på bådens dokumentation, og det er selvfølgelig en af de ting, som jeg kan sikre jer ved køb af båd, eller hjælper sælger med, således at sælger samt køber ikke kommer galt afsted ved en handel.
Salg af båd læs mere her
Hvis i har nogen spørgsmål til ovenstående, er i yderst velkommen til at kontakte mig.
Venligst
Jan Wulff Møller
Dansk Yacht Import

Dansk Yacht Import

VORES TELEFON ER ÅBEN
Mandag – Søndag
kl. 09:00 – 20:00
Mail: sales@yachting.dk
Telefon +45 2225 1100
Cvr: 25348230
Lyngbyhovedgade 39, 2800 Lyngby
administration & postadr.
c/o Jan Wulff Møller
kalvehavevej 29, 3250 Gilleleje
Ved fremvisning af båd kontakt telefonisk, da bådene ligger i forskellige havne.

  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • YouTube
  • Forside
  • Både til salg
    • Danmark / Sverige
    • Andre EU lande
  • Turforslag
    • The most beautiful waterway in Scandinavia and best beautiful scenery in Europe. Telemarks Canal Norway.
    • Turforslag Den Svenske Skærgård Vestsverige
    • Dalslands Kanal, Lennartfors
    • Dalslands Kanal Bengtsfors Sluse 19 &20
    • Säfle to Arvika, Vikingaleden
    • Dalsland Canal, Sweden
    • Dalslands Canal 2022 in a 56 feet big motorboat.
  • Service
    • Polering & Klargøring
    • Nyt indtræk
    • Båd Forsikring
    • Presseomtale
  • Køb af båd
  • Sælg deres båd
Copyright Dansk Yacht Import